Churchill

Churchchill
Orgelet er slukket. Ingen lytter eller kigger til det gamle pibemonument. Blikket er rettet mod de store symboler og elegante visualiseringer rundt i kirkens kroge og hvælvinger. Samtidig projekteres rolige, roterende og dunkende mønstre i takt med musikken. Der er lyskunstneren Obscura der ved hjælp af 10-15 projektorer skaber de synlige og fangende rammer til aftenens koncertoplevelse.

I midten af kirken står et setup af pladespillere og mixere, hvorfra DJs og musikere spiller rolig nordisk elektronika, og sender folk ud på en himmelsk stener.

Selve kirkerummet er næsten ryddet for stole, og madrasser er i stedet spredt ud
over gulvet. Man vælger selv om man vil sidde eller ligge ned, mens man kan nyde ChurChill, som er en lejlighed til at bruge Brorsons kirkes smukke lokale til at fordybe sig i musik, billeder og egne tanker. Aftenen giver mulighed for at bryde med den vanlige fredags-clubbing og i stedet vælge en aften i fordybelsens og afdæmpethedens navn.

På vej ud af kirken, kan man forberede sig på efterårskulden med en kop varm kakao og en nybagt bolle.


Kalender Churchill

CHURCHILL

CHURCHILL
Del os med dine vennner: