Konfirmander
Hvis du skal til at gå i 7. klasse og gerne vil konfirmeres så er det nu du skal læse videre.
Hvordan bliver man tilmeldt?
I folkekirken hedder det, at man bliver indskrevet til konfirmandundervisning. Det foregår ved, at konfirmand og forældre henvender sig hos præst Per Ramsdal på Rantzausgade 51. Husk at ringe i forvejen og aftale tid.
Til indskrivningen skal I medbringe enten dåbs- eller navneattest på konfirmanden.
Kan man blive konfirmeret, hvis man ikke er døbt?
Man kan godt følge konfirmandundervisningen uden at være døbt.
Men for at blive konfirmeret skal man være døbt inden konfirmationsdagen.
Hvornår er der undervisining?
Undervisning hver torsdag fra kl. 15-17.
Første gang er torsdag d. 6. oktober 2011 og sidste gang inden jul er torsdag d. 15. december.
I efterårssæsonen afholdes vi også en konfirmandweekend med overnatning i Brorsons Kirke d. 5.-6. november 2011
Efter jul forsætter undervisningen igen om torsdagen fra d. 2. februar 2012.
Hvornår er konfirmationen?
Konfirmation er lørdag d. 21. april 2012 kl. 10.30.
Hvad laver man til konfirmandundervisningen?
Læs her hvad præsten Per Ramsdal fortæller om selve undervisningen:
"På en almindelig torsdag starter vi med en mini-gudstjeneste oppe kirken - og derefter går vi ned i Krypten og drikker saftevand og spiser kiks.
Så begynder den egentlige undervisning.
Vi snakker meget om symboler - og går tit på jagt efter symboler alle mulige steder; f.eks. i musikvideoer, som ofte er fyldt med symbolik. Og som nogen gange kan sammenlignes med de ting, der står i Bibelen."
"Der er ikke så mange konfirmander på Nørrebro, normalt er vi ca. 15 konfirmander i Brorsons Kirken. De kommer så til gengæld fra 10 forskellige skoler - men det gør ikke noget, for de har det sjovt og godt sammen alligevel."
..
