18/12/2024 0 Kommentarer
Risengrødshygge og indsamling med Umut Sakarya og Hellig Kors Kirke - ude foran kirken
Risengrødshygge og indsamling med Umut Sakarya og Hellig Kors Kirke - ude foran kirken
Julehygge med Umut Sakarya og Hellig Kors Kirke ✨
Kom og vær med til en stemningsfuld eftermiddag den 22. december kl. 14:00 ude foran Hellig Kors Kirke! Vi inviterer til julehygge i selskab med den kendte kok Umut Sakarya, som serverer sin lækre luksus-risengrød – helt gratis!
Arrangementet handler om at samle ind til Nødherberget for hjemløse, der drives i Hellig Kors Kirke i vintermånederne. Hvis du har lyst, kan du bidrage med en donation - alt gør en forskel - og være med til at sprede varme og omsorg til dem, der har allermest brug for det i julen og de kolde vintermåneder. Man kan støtte vi via mobilepay 83771. Hellig Kors Kirkes kollekt går ubeskåret til Nødherberget for hjemløse.
Tag familie og venner med til en hyggelig eftermiddag fyldt med fællesskab, julestemning og nærvær på Nørrebro. Vi glæder os til at se dig!
ARLA UNICA og Asa-Spice støtter arrangementet.
Sted: Ude foran Hellig Kors Kirke på Kapelvej 38
Tid: 22. december kl. 14:00
Vel mødt! ❤️
Kommentarer