Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

ChurChill

Dato
Fredag d. 21. april 2023, kl. 20:00
Sted
Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N
Pris
Gratis

Brorsons Kirke byder atter inden for til meditative toner og kunst under ChurChill.

ChurChill er en 5 timer lang meditationsgudstjeneste og nysgerrig fejring af den elektroniske musik og visuelle kunst. Et møde mellem den nutidige elektroniske scene og kirkens unikke rammer - og et meditationsrum, hvor du kan komme og gå som du vil. Skiftende kunstnere afløser hinanden hen over aftenen i en collage af lyd og indtryk.‍‍

// ‍‍

ChurChill is a meditative sermon and curiosity driven celebration of visual arts and electronic music. An encounter between the contemporary electronic music scene and the unique space that is Brorson’s Church. Visitors are welcome to join and leave at will while the performing artists change during the evening in a collage of sights and sounds.‍‍

Til ChurChill #47 kan du opleve:‍‍

musik/lyd
PUYAIN SANATI (formerly GRAMMER of MOVEMENT)
JOHANNA SULKUNEN SONORITY
SØREN GEMMER's IN LIGHT of THINGS
ANDERS SKIBSTED's Secnerefer

visuals/scenografi
VJ: MARIE-ASTRID MURPHY // QT CARTER
VJ: TAPANI TOIVANEN 
scenograf: LAURA RATHSCHAU‍‍

¬ PUYAIN SANATI (aka GRAMMAR of MOVEMENT)

Puyain Sanati er en dansk-iransk elektronisk musiker og komponist, hvis seneste arbejde forener hans fornemmelser for hypnotiske loops forfinet under det mere beatdrevne GRAMMAR of MOVEMENT med mere abstrakte elektroakustiske elementer. Puyain skaber mellem det industrielle og organiske et akustisk og digitalt lydbillede, som formår at rumme kontrasterne. Hans kompositioner stræber efter at integrere fejl, uenigheder og sammenstød. 

 https://puyainsanati.bandcamp.... // https://soundcloud.com/janusho...

 ‍‍

¬ JOHANNA SULKUNEN SONORITY

Johanna Sulkunen (FIN/DK) har under sit alias SONORITY skabt et univers, hvor den menneskelige stemme tages til nye soniske territorier og blander sig med eksperimenterende ambient, lydlige feltoptagelser og modular syntese. Hun har udgivet de anmelderroste albums KOAN og TERRA og turneret ekstensivt i Sydkorea og Japan. 

—>

// http://johannasulkunen.com

 ‍‍

¬ SØREN GEMMERs IN LIGHT of THINGS

IN LIGHT of THINGS er iturevne reallyde, abstrakte langbølgebeats, tonal improvisation og samplede stemmer der smeltes om i den elektroniske musiker og pianist Søren Gemmers alkymistiske laboratorium. Projektet er affødt af mangeårige tværkunstneriske samarbejder indenfor film/videokunst, lyrik og skuespil. 

—> http://sorengemmer.com // http://instagram.com/gemmergem...

 ‍‍

¬  ANDERS SKIBSTED’s secnerefer

secnerefer er ANDERS SKIBSTEDs seneste udgivelse og udkom 17. marts i år på ENDLESS PROCESS. Anders Skibsted er komponist med en fod i flere lejre. Han udforsker rytmisk og klanglig kompleksitet, og abstrakte og formløse klangobjekter, og er lige hjemmevant i såvel akustisk ensemblemusik som elektronisk musik. Med en kompromisløs tilgang til materialet forener han abstrakte klangfader og komplekse rytmeprogrammeringer til en medrivende tur med hovedet i eksistensens tørretumbler.

—> https://andersskibsted.bandcam...

 ‍‍

¬ VJ: MARIE-ASTRID MURPHY // QT CARTER

Marie-Astrid Murphy er en dansk/irsk visuel kunstner, der under navnet QT CARTER etablerer et overbevisende møde mellem biologiske organitet og kropslighed og glat-sitrende digitalitet. Hun er resident VJ for VVE Collective og har desuden arbejdet med Dragon Girl, med teaterkollektivet Didakt og på Roskilde Festival 2022.

—> https://www.instagram.com/qtca...

 ‍‍

¬ VJ: TAPANI TOIVANEN

Tapani Toivanen (FIN/DK) har en baggrund, der inkluderer musik, dokumentarfilm og kreativ kodning. Som medskaber af TILA, et label for tværkunstneriske produktioner og udgivelser, er Tovianen involveret i en ny bølge af grænseforvridende artister, der afviser traditionelle platforme og medie. Hans visuelle kunst spænder fra digital 3D-animation til taktil og organisk videoproduktion og -manipulation.

—> https://www.tila5d.com

 ‍‍

¬ SCENOGRAF: LAURA RATHSCHAU

Laura Rathschau er en multidisciplinær visuel kunstner med særlig interesse i produktionsdesign og scenografi i fysiske og digitale rum. Hun har produceret set- og scenedesign til en lang række scener og sammenhænge og bidrager til ChurChill #47 med en stedsspecifik og skulpturel scenografi.

—> https://www.laurarathschau.dk/...

Præst Nicolaj Stubbe Hørlyck står til rådighed for samtaler i løbet af aftenen.


 ‍‍

Praktisk om ChurChill  

Kirkerummet er åbent i tidsrummet mellem 20.00-01.00, og der er fri adgang for alle uanset tro, seksualitet eller køn. 

Der må ikke medbringes mad og drikkevarer, til gengæld kan du få en gratis lun bolle og en kop varm kakao med videre ud i natten.

Der er handicapvenlig indgang. Kontakt os gerne, hvis du skal bruge elevator for at komme ind. 

Det er ikke tilladt at medbringe alkohol eller mad i kirken.