De Dødes Dag på Nørrebro

De Dødes Dag på Nørrebro

De Dødes Dag på Nørrebro

Søndag 1. november 2026, kl. 14:00
Kulturlab Kapellet, Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, 2200 København N
0

En eftermiddag om sorg, om død
Musik, litteratur, samtale, sang, blomster, papir 

Brorsons Kirke inviterer til De Dødes Dag på Assistens Kirkegård på Allehelgens Søndag d. 1. november 2026 kl. 14.00-17.15.

Arrangementet begynder kl. 14.00 på pladsen foran Kulturlab Kapellet, og eftermiddagen byder på oplæg ved Det Nationale Sorgcenter med seniorforsker Allan Køster, litteratursamtale og oplæsning ved forfatter Liv Duvå og tidligere mangeårig hospitalspræst Christian Busch, og musik med Mellemblond.

I løbet af eftermiddagen kan du folde små papirblomster eller skrive et brev, plante et blomsterløg og tænde lys. Mille Bang og Janne Mark inviterer til sjælesorgssang – en stund for plads til sorg og væren med digtoplæsning, sang og en fælles sorgbuket. 

I Hellig Kors Kirke kan du falde ind i musikken til orgelmeditation med Christoffer Christensen, og på pladsen ved kapellet kan du få dig en kop kaffe eller te og en kage. 

Programmet fordeler sig mellem både indendørs og udendørs aktiviteter, så tag en god varm jakke på og medbring en hue til ørene eller hvad end, der kan varme dig i de kølige eftermiddagstimer på denne første novemberdag. Og vær forberedt på regn. 

De Dødes Dag på Nørrebro er et sted, hvor sorg og død har rum, og et sted at mindes.

Projektet afvikles i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og er skabt med støtte fra Nørrebro Provsti og hjælp fra Turning Tables Danmark.

OBS – Programteksten opdateres løbende.

Du vil måske også kunne lide...