24/02/2026 0 Kommentarer
Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i Blågårdens Sogn
Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i Blågårdens Sogn

Vi samler. Sammen: Blågårdens Sogn samler ind til mennesker ramt af krige og katastrofer.
Søndag den 8. marts går tusindvis af indsamlere på gaden landet over, når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen. I år er der fokus på mennesker ramt af krige og katastrofer i blandt andet Gaza, Ukraine og Sydsudan.
Katastrofer, oprustning og krig. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen.
Når du i fællesskab med andre bruger en søndag i marts på at samle penge ind, giver din tid og dine penge mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer. For tid er aldrig kun tid, og penge aldrig kun penge. Tid og penge kan veksles til nødhjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp, til iværksætterhjælp og til alt-det-dukan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der kan skabe varig forandring i andre menneskers liv.
Alt det bidrager du til i fællesskab med andre, når vi samler. Sammen. Vær med. Meld dig som indsamler og vær med til at skabe mening.
Læs mere på www.nødhjælp.dk/indsamling.
Det er også muligt at dukke op på dagen uden
tilmelding.
_____________________
Alle indsamlere mødes i Brorsons Kirke.
Brorsons Kirke: Rantzausgade 49, 2200
Hellig Kors Kirke: Kapelvej 38, 2200
Program for dagen:
10.30: Mulighed for deltagelse i gudstjeneste:
Brorsons Kirke ved International Church of Copenhagen
Hellig Kors Kirke - højmesse
11.30: Uddeling af ruter og indsamlingsbøsser i Brorsons Kirke. Ruterne varer ca. 2-3 timer, hvor man typisk indsamler ca. 1000 kroner. Der vil være mulighed for kortere ruter.
15.00 (senest): Løbende afslutning i Brorsons Kirkes krypt, hvor du afleverer indsamlingsbøsser og gør status.
Ved hjemkomst serverer frivillige løbende et varmt måltid og kaffe.
FDFere og spejdere, der deltager i indsamlingen, vil på dagen få uddelt mærker til forbundsskjorten.
Kommentarer