Koncert: Marie Carmen Koppel

Koncert: Marie Carmen Koppel

Koncert: Marie Carmen Koppel

Søndag 29. november 2026, kl. 17:00
HK Kirke, Kapelvej 38, 2200 København N
290 kr. + gebyrer på www.billetsalg.julekoncerter.dk

Marie Carmen Koppel – Årets julekoncert 2026

Oplev Danmarks ukronede soul-dronning, Marie Carmen Koppel, når hun endnu engang inviterer til sine traditionsrige julekoncerter på en landsdækkende turné i 2026.

Kirker og spillesteder over hele landet danner rammen om en stemningsfuld koncertoplevelse, hvor publikum kan glæde sig til varme fortolkninger af elskede juleklassikere som When You Wish Upon a Star, White Christmas og Have Yourself a Merry Little Christmas.

På scenen bakkes Marie Carmen Koppel op af den anerkendte musiker Steen Rasmussen på klaver og keyboards, Anders Koppel på Hammond orgel, samt korsangerne Molly Koppel og Amanda Lorentzen, som tilsammen skaber en nærværende og musikalsk stærk koncertoplevelse.

Kærligheden til julens musik har dybe rødder hos Marie Carmen Koppel. Hun tog for alvor den amerikanske juletradition til sig under et toårigt ophold i New York City, hvor hun sang gospel i Fountain Church of Christ. Denne erfaring har siden præget hendes unikke fortolkninger af både carols og salmer.

For Marie Carmen Koppel er julen en tid præget af nærhed, kærlighed og eftertanke. Det er en tid til at samles, tænde lys i mørket og dele omsorg med dem, der har mest brug for det.

Musikken spiller en helt særlig rolle i denne tid – og netop derfor inviterer hun igen i år publikum indenfor til sine populære julekoncerter. For mange danskere er det efterhånden blevet en fast tradition at indlede julen i selskab med Marie Carmen Koppel.

Hun har udgivet to julealbums, Have Yourself a Merry Little Christmas og When You Wish Upon a Star, samt julesangen Hope at Christmas Time, skrevet i samarbejde med Steen Rasmussen.

Marie Carmen Koppel glæder sig til endnu en gang at byde publikum velkommen til koncerter, der med garanti bringer den ægte julestemning helt ind i hjertet.

www.billetsalg.julekoncerter.dk

Du vil måske også kunne lide...