Ny altertavle af kunstner Marie Nørgaard Nielsen

Ny altertavle af kunstner Marie Nørgaard Nielsen

Ny altertavle af kunstner Marie Nørgaard Nielsen

# Det sker i Brorsons Kirke

Ny altertavle af kunstner Marie Nørgaard Nielsen

Pinsedag indvies en ny altertavle "Midt i lyset" af tekstilkunstner Marie Nørgaard Nielsen.

Altertavlen "Midt i lyset" er et billedtæppe i flere farverige lag af silke og uld. De transparente lag blander farver og skaber nuancer og dybde, og giver et mosaiklignende udtryk, som harmonerer med farverne i glasmosaikken, der hænger over altertavlen. Udtrykket er feminint og let. 

Med til altertavlen hører der tre skulpturelle “Ildånder”, der hænger frit i rummet og har et stemningsfuldt og sfærisk udtryk.


Marie Nørgaard Nielsen er en dansk kunstner, som arbejder i stor skala med tekstiler og tredimensionelle strukturer. Via sin kunst forsøger hun at skabe en forbindelse til vores hjerter; at fylde beskueren med lys og et glimt af vores unægtelige forbindelse til det guddommelige. 

Marie Nørgaard Nielsen arbejder på et højt håndværksmæssigt niveau, hvor, traditionelle teknikker møder en innovativ tilgang til tekstile materialer. Hver detalje er et resultat af omhyggelige undersøgelser og skitser.  


Projektet er støttet af Statens kunstfond.
Altertavlen er midlertidig


“Jeg har længe ønsket at skabe kunst i en kirkelig kontekst, fordi jeg ser et behov for, at vi som samfund reetablerer forbindelse med det sjælelige.

Vi lever i en tid, hvor vi bevæger os længere væk fra det åndelige og det uforklarlige – dét, vi ikke kan måle og veje, men som vi alligevel mærker og berøres af. “ 

 

Du vil måske også kunne lide...