Mariæ Bebudelse: Højmesse med kvindekoret Maestra

Mariæ Bebudelse: Højmesse med kvindekoret Maestra

Mariæ Bebudelse: Højmesse med kvindekoret Maestra

Søndag 22. marts 2026, kl. 10:30
Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N

"Fællesskab, medejerskab og samskabelse som udgangspunkt for kormusik som kunstart i et  præstationstrygt rum"

I anledning af Mariae Bebudelse gæstes Brorsons højmesse denne søndag af kvindekoret Maestra.

Maestra er et kvindekor fra Aarhus med fokus på moderne vokal-musik, hovedsageligt arrangeret af dirigent Malene Rigtrup. Maestras musik er stærk, indlevelsesfuld og vedkommende og koret tilstræber kunstnerisk flotte koncerter - ofte med visuelle effekter. 

Med udgangspunkt i et stærkt ungdomsfællesskab og inddragelse af korsangerne i diverse udvalg er Maestra et elitekor, hvor samhørighed er omdrejningspunktet for det kunstnerisk høje musikalske niveau.

Maestra har optrådt med en lang række kunstnere, bl.a. Hymns From Nineveh, Who Killed Bambi, Goss og Sanne Salomonsen.

I 2024 fejrede Maestra 15 års jubilæum og er en del af Aarhus musikskole/Aarhus korskole.


Højmessen er folkekirkens søndagsgudstjeneste. I Brorsons er gudstjenesten åben for alle – uanset alder og baggrund, om du er vant til at gå i kirke eller ikke.  

Mille Bang har været præst i Brorsons Kirke siden foråret 2025. Hun beskæftiger sig med samfundsrelevant og menneskelivsnær teologi og interesserer sig for, hvordan samtiden og samfundets bevægelser i kunst, litteratur og debatflader taler sammen med tro. 

I Brorsons er højmessens rum vendt, og vi har ikke de klassiske kirkebænke på række. Her er alteret placeret midt i kirkerummet med stole hele vejen rundt.  Dåb, nadver og prædiken foregår på den måde midt i rummet. 

Efter gudstjenesten byder kirken på kaffe og croissanter i krypten, hvor man sammen kan summe over dagens gudstjeneste. 

Du vil måske også kunne lide...