
14/09/2025 0 Kommentarer
Snedronningen smelter hjerter - en aften med Susse Wold
Snedronningen smelter hjerter - en aften med Susse Wold

Eventyr og efterårsstemning i Hellig Kors Kirke ✨
Torsdag den 9. oktober kl. 19.00 inviterer vi til en særlig aften i Hellig Kors Kirke, hvor Susse Wold læser H.C. Andersens uforglemmelige fortælling Snedronningen.
En af Danmarks mest elskede skuespillere giver liv til den magiske historie om venskab, mod og kærlighed – alt sammen i kirkens smukke og stemningsfulde rum.
Efterfølgende bydes der på et glas vin.
Kom og oplev en aften fyldt med poesi, eventyr og nærvær.
Fri entré – dørene åbnes kl. 18:30
Alle er hjerteligt velkomne.
Susse Wold skriver om sit forhold til "Snedronningen":
“ Snedronningen er for mig, et af H.C.Andersens mest betydningsfulde eventyr. Det handler om hjertet og den kolde forstand.
Selv har vi allsammen hver dag valget mellem hjertet og den kolde forstand. Derfor synes jeg at eventyret er evigt aktuelt.
Lille Kaj bliver forført af Snedronningen væk fra sig selv. Han kan ikke mere huske sit “Fader vor” han kan kun huske “den store tabel”. Han har fået en splint af det knuste troldspejl i øjet, så han kun kan se fejlen ved alle ting. Men det værste er, at han har fået en glassplint i hjertet så det fryser til is. Han kan slet ikke føle noget mere, han er i virkeligheden “levende død”. Hans modige legekammerat Gerda, begiver sig ud på en dramatisk rejse for at finde Kaj og bringe ham tilbage til sig selv og til livet.
Gerdas forunderlige rejse er fyldt med humor og visdom men mest af alt, er den fyldt af ren kærlighed.
Kommentarer