05/12/2025 0 Kommentarer
Vinylaften: Palle Mikkelborg “Light” med Mikael Bertelsen og Jakob Bro (RELEASEEVENT)
Vinylaften: Palle Mikkelborg “Light” med Mikael Bertelsen og Jakob Bro (RELEASEEVENT)

PALLE MIKKELBORG – DET FØRSTE SOLOALBUM I MERE END 25 ÅR
RELEASE EVENT for “Light” i Brorsons Kirke. Oplev albummet d. 23. januar, en uge før udgivelsen d. 30. januar med talk mellem Michael Bertelsen og Jakob Bro om albummet.
Fredag, 23. jan. 2025
Døre: 19.00
Eventstart: 19.30
Gratis entré
Det spirituelle musikikon Palle Mikkelborg (f. 1941) har i seks årtier beriget dansk musik som komponist, arrangør, dirigent, instrumentalist, solist og kapelmester. Efter at han sidste forår (2024) valgte at stoppe sin turnéaktivitet, har han arbejdet på et soloalbum, der er baseret på en lang karrieres orkester- og kor-optagelser samt soundscapes, og som er indspillet i ‘meditationer’ på trompet, flygelhorn og klaver.
Nu udkommer så manifestationen i form af fuldlængdealbummet “Light”, der er optaget i The Village-studierne og produceret af Jakob Bro, med hvem Palle Mikkelborg har turneret med hele vejen. Jakob Bro har udgivet de to roste albums “Returnings” (med Jon Christensen og Thomas Morgan) og “Strands” med Marilyn Mazur på ECM Records.
“Jeg kan stadig huske, da vi sagde det højt første gang, så gav det enormt meget mening i mit hoved. En soloplade. En plade, kun med Palle … hans lyd, vision, udtryk … dét havde verden brug for,” fortæller Jakob Bro.
Palle Mikkelborg har bl.a. indspillet “At Tænde Lys”, et af de værker som vennen og komponisten Per Nørgaard har skrevet til ham, og så har han genbesøgt Thomas Laub-salmen “Stille, Hjerte, Sol Går Ned”. Salmen har, ligesom Højskolesangbogen, spillet en central rolle i hans folkelige virke med bl.a. Radioens Big Band og som modtager af Nordisk Råds Musikpris.
De nye indspilninger bygger også videre på de mangeårige samarbejder med harpenisten Helen Davies, produceren Thomas Li, guitaristen Jakob Bro og understreger en evigt søgende musikalitet, der rejser gennem en verden af improvisation, klassisk komposition, korværker og eksperimenterende lydlandskaber.
Som solist er hans lyd på trompet og flygelhorn velkendt og elsket, men på “Light” overraskes man af den vægt, Palle Mikkelborg har tillagt sine lydlandskaber og flyglet på sit sidste opus.
“Det er Jakob Bros fortjeneste, at han fik mine soundscapes, som egentlig var gemt og glemt til ‘life and light’ igen. Jeg blev inspireret til at spille trompet, flugelhorn og klaver i meditationer over disse soundscapes.
Ligeledes blev Per Nørgårds “At tænde lys”, som han skrev til mig i 2006, bragt til live igen.
Og…”Stille, Hjerte” har altid stået mit hjerte nær…
En stor tak til Jakob Bro, Thomas Vang, Thomas Li og Tal R for…LIGHT.”
Palle Mikkelborg
“Light” udkommer 30. januar 2026 på LP/CD/digital på Loveland Music.
Heraf 250 limited edition LP med 9 prints af Tal R. Pre-orders åbner 26. november.
Lyt til singlerne Wind/Ambient og Stille, Hjerte, Sol Går Ned allerede nu: her
“Light” official video af Andreas Koefoed: her
Brorsons Kirke lagde hus til Palle Mikkelborgs seneste livekoncert i København i 2024.
PALLE MIKKELBORG: LANG KARRIERE KORT:
Trompetist, flugelhorn, komponist, kapelmester, arrangør og dirigent
Medvirker på flere end 100 udgivelser i ind- og udland.
Modtager af Nordisk Råds Musikpris, Wilhelm Hansens Komponistpris og Carl Nielsen Prisen.
Værket Aura er optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.
Tidl. medlem og leder af Radiojazzgruppen.
Medvirker på Jakob Bros Returnings (ECM Records, 2018) og Strands (ECM Records, 2023).
Miles Davis-albummet Aura med Palle Mikkelborg, vandt en Grammy for Best Jazz Instrumental Performance i 1990.
Portræt i Politiken:
“Han er den æteriske blæserlyds spirituelle gesandt. Trompetisten, komponisten, kapelmesteren Palle Mikkelborg er blandt dansk jazz’ mest toneangivende og internationalt anerkendte, innovative kunstnere.”
Kristeligt Dagblad:
For Mikkelborg handler det om ånd, ikke toner. Ambitioner og ydmyghed hænger fint sammen for Palle Mikkelborg. Den selvlærte trompetist og komponist har spillet med store jazzikoner og lader sig ikke påvirke af genregrænser eller af livets stress og jag.
BIOGRAFI:
Palle Mikkelborg regnes for at være en af Danmarks mest fremtrædende og nyskabende jazzmusikere, improvisatorer og komponister. Trods tidlig trompetundervisning er han i vid udstrækning selvlært. Hans musikalske inspiration spænder vidt – fra jazzikoner som Miles Davis, George Russell og Gil Evans til klassiske komponister som Ravel, Messiaen og Ives.
Siden 1960’erne har Mikkelborg konstant udfordret musikalske grænser med sit personlige trompetspil, ambitiøse orkesterarrangementer og genreoverskridende værker. Hans karakteristiske stil forener det lyriske med det dramatiske og er ofte kendetegnet ved en vidtfavnende, atmosfærisk kvalitet, forstærket af utraditionelle orkestreringer og elektroniske effekter. Mikkelborgs kompositioner rummer også en spirituel, transcendent dimension, hvilket afspejles i hans samlede musikalske virke.
Mikkelborgs anerkendelse rækker langt ud over Skandinaviens grænser, ikke mindst takket være værker som Aura, skrevet til og indspillet med Miles Davis. Han optrådte med sin kvintet på Newport Jazz Festival i 1968 og har gennem årene samarbejdet med et imponerende udsnit af jazzens største navne, herunder Niels-Henning Ørsted Pedersen, Abdullah Ibrahim, Jan Garbarek, Dexter Gordon, Gil Evans og Radiojazzgruppen. Mikkelborg har indspillet for pladeselskaber som Debut, Metronome, Sonet, Storyville, Columbia og ikke mindst en serie album på ECM Records med Terje Rypdal, Gary Peacock, Jakob Bro og Marilyn Mazur.
Pressefoto: Søren Lynggaard
EN:
Vinylnight: Palle Mikkelborg “Light” with Mikael Bertelsen and Jakob Bro (Talk // DANISH)
Palle Mikkelborg – first soloalbum in 25 years
Release event for “Light” in Brorsons Church. Experience the album January 23rd, a week before the official release January 30th. Interview with Mikael Bertelsen and Jakob Bro in danish.
Palle Mikkelborg (b. 1941) - a spiritual jazz legend, acclaimed composer, trumpet player and electronic music pioneer - is back in the studio recording his first studio album in more than 20 years. Working with him as a producer is Jakob Bro, with whom he has recorded the great ECM albums "Returnings" and "Strands". The full length album “Light” is coming in January 2026.
Palle Mikkelborg, a towering figure in Danish jazz, stands as one of the most innovative and influential trumpeters of his generation. Despite early formal training, Mikkelborg’s unique voice is largely self-taught, drawing inspiration from a diverse palette ranging from jazz luminaries Miles Davis and Gil Evans to classical masters Ravel and Messiaen.
Since the 1960s, Mikkelborg has consistently pushed the boundaries of jazz, his distinctive trumpet style and ambitious compositions challenging conventional norms. His signature sound seamlessly blends lyrical introspection with dramatic flair, often creating expansive, atmospheric soundscapes enhanced by pioneering use of electronics and unconventional orchestrations.
Mikkelborg’s work often transcends mere musicality, delving into spiritual and philosophical realms. This is evident in compositions like Going to Pieces Without Falling Apart (2002) and My God and My All (1991).
His influence extends far beyond Scandinavian borders. The critically acclaimed Aura, composed for and recorded with Miles Davis, solidified Mikkelborg’s international reputation. His appearance at the 1968 Newport Jazz Festival marked him as a rising star, and he has since collaborated with an impressive roster of jazz giants including Niels-Henning Ørsted Pedersen, Abdullah Ibrahim, Jan Garbarek, Dexter Gordon, Gil Evans and Miles Davis.
Palle Mikkelborg has recorded as a bandleader for labels such as Debut, Metronome, Sonet, Storyville, Columbia and not least a series of albums on ECM Records with Terje Rypdal, Gary Peacock, Jakob Bro and Marilyn Mazur.
Press photo: Søren Lynggaard
Kommentarer